torsdag den 27. december 2007

Nepals flag


Nepals flag er verdens eneste ikke-rektangulære nationalflag. Den røde farve er nationalfarven. Månen er kongefamiliens symbol. Oprindeligt var det to vimpler, som sidenhen blev syet sammen.

Flag er sjove, selvom de er nationale symboler. Og bevirker at folk dør og slår ihjel for dem. I virkeligheden er de jo bare banaliteter.

Ingenting

Golf på månen

Astronauten Alan Shepard smuglede et hjemmeladet 6-jern med til månen, hvorefter han slog to golfbolde. Han pralede med at de fløj flere kilometer pga. månens svage tyngdekraft. I virkeligheden fløj de kun 100m.

To ting. 1) Kosmonaut lyder bedre end astronaut. 2) Månelandinger er fjollet, hvis man vil vide noget om verdensrummet kan man bare se Star Trek.

Jurister

Fidel Castro er uddannet jurist. Lenin var uddannet jurist.

Disse banaliteter står frit for at fortolke. Tjek eventuelt banaliteten Skolelærere.

onsdag den 26. december 2007

Canadas flag


Det røde ahornsblad i midten af det canadiske flag symboliserer landets enorme skove. De to lodrette røde striber symboliserer henholdsvis Stillehavet og Atlanterhavet. Flaget kaldes også for: Maple Leaf Flag. De fransk-talende canadiere kalder dog flaget for: l'Unifolié.

Nationalflag og symboler hænger simpelthen så godt sammen.

lørdag den 22. december 2007

Nåletræer

Alle nåletræer i Danmark er indførte, undtagen ene og taks. Indførslen begyndte i 1700-tallet med Rødgranen. I gamle dage (dvs. før industrialisering) var der store skove af bestående af skovfyrren. De sidste rester af fyrreskove blev udryddet af mennesker. Skovfyrren og birken var i tusindevis af år de vigtigste træer i Danmark.


Ja det var så lidt mere om træer.

Anarkisme

Pierre Joseph Proudhon var en af grundlæggerne af anarkismen. Normalt får Mikhail Bakunin æren for grundlæggelsen, men sentensen: Al ejendom er tyveri, er altså skrevet af Proudhon. Både Bakunin og Proudhon beskrev ejendomsretten som naturstridig (og slet og ret tyveri), og de var begge modstandere af staten. Derfor var de også (eller blev) begge indædte modstandere af marxismen. Bakunin blev endda ekskluderet fra den 1. internationale efter et sammenstød med Marx.

Derudover vil jeg bare sige, at jeg er enig i anarkisternes kritik af staten. Og at anarkisme selvfølgelig er en banalitet.

fredag den 21. december 2007

Arne And

Arne Ands yndlingsfodboldsklub er GAIS.

Hvis man endnu ikke kender Arne And, må man en tur på biblioteket. Bare se hvor sej han er når han cowboy-pisser.

torsdag den 20. december 2007

Spurve og Dirch

Det latinske navn for en gråspurv er: Passer Domesticus. Edith Piaf blev også kaldt spurven og Dich Passer var en dansk skuespiller (revy og film), som var både var folkekær og anerkendt.

Og så var Dirch også morsom, nogle gange, for det meste, en gang i mellem. Jeg kan desuden love at der helt sikkert bliver postet flere banaliteter vedrørende Edith Piaf.

søndag den 16. december 2007

Nattevagten

Rembrandt Van Rijn's maleri: "Nattevagten" foregår slet ikke om natten. I virkeligheden forestiller det et skyttekompagni, som under Kaptajn Frans Banning Cocq's ledelse rykker ud midt på dagen. Maleriets titel, fik det i det 19. århundrede, fordi maleriet var dækket af et tykt lag brun fernis.

Det er da en banal oplysning man kan bruge til det ethvert middagsselskab.

Negerkongen Mika

I "Lystige Viser for Børn", årgang 1956, optræder sangen: Negerkongen Mika.

Negerkongen Mika
han bo'de i Afrika
Han åd negerbørn med smør
der er der ikke fler', der gør
Negerkongen Mika.

Tja...Bum...Bum... Gad vide om der er nogle af vores nuværende ledende politikere, der har fået sunget den højt...

Twin Peaks

I David Lynch's Twin Peaks bor der 51.201 mennesker.

Twin Peaks er uden tvivl det bedste fjernsyn der nogensinde er produceret. Og David Lynch er et geni.

mandag den 10. december 2007

Kvækere, Mormoner og andet godt folk

Mormonernes grundlægger, Joseph Smith, bev myrdet. Hans efterfølger Brigham Young Utah, organiserede Mormonkirken som et teokrati. Te, kaffe spiritus samt sex før ægteskabet er forbudt.
George Fox var kvækernes stifter, og det startede som vækkelsesbevægelse. Kvækernes vejledning til handling er det indre lys, dvs. Guds stemme i den enkeltes sind. Kvækerne er pacifister og de modtog Nobels fredspris i 1947.
Syvendedagsadventisterne helligholder ugens 7. dag (lørdag). Og så venter de på Jesu Kristis snarlige genkomst.
Jehovas Vidner blev grundlagt af C.T. Russel, og de går også og venter på Jesu Kristis genkomst. Mindst to gange har de taget fejl, i det Russel først forkyndte at Jesus ville komme i 1874 og senere i 1914. Jehovas vidner nægter at tage imod blodtransfusion. Jesus genkomst er samtidigt også dommedag. Efter dommedag skal Kristi herske i himmelen sammen med 144.000 medregenter.

Jeg burde have taget baptisterne med, men de får et indlæg for sig selv, en af de nærmerste dage. Og så mener jeg forresten, at religion altid er godt at banalisere

søndag den 9. december 2007

Jesse Owens

Ved de olympiske lege i Berlin 1936 vandt Jesse Owens guld på 100 m i tiden 10,3 sek. Han vandt også guld i længdespring, 8,06 m., og eftersigende blev Hitler rasende da Jesse Owens vandt, og nægtede at gratulere ham (jeg aner ikke om det passer, men det er en god historie). Jesse Owens vandt over en tysker i finalen, og det burde jo være uhørt, fordi han var sort. Jesse Owens har sidenhen fået opkaldt en gade i Berlin efter sig. Gaden ligger tæt på det olympiske stadion.

Det er hverken første eller sidste gang at sport og politik bliver blandet sammen. Og så synes jeg, at det var fryd for Hitler, at hans tro på den ariske races overlegenhed blev modbevist af Jesse Owens. FRYD!

Terry, Ratata med flere

Tintins hund hedder Terry
Lucky Lukes hund hedder Ratata
Mickey Mouses hund hedder Pluto
Obelix's hund hedder Idefix
De fire Essers hund hedder Oscar
Søren Bruns hund hedder Nuser
Fantomets hund hedder Devil (arh.. okay det er faktisk en ulv, men en ulv og en hund minder faktisk meget om hinanden).


Der er vist ikke så mange tegneseriehelte, der har en kat. Og der er sikkert mange flere tegneserie-hunde, men dette var dem jeg lige kunne huske.....

torsdag den 6. december 2007

(What the world needs is) a few more rednecks

Omkvædet til Charlie Daniels Bands: (What the world needs is) a few more rednecks, fra 1989, lyder således:

I was raised on beans and cornbread
And I like my chicken fried
And yes I drive a pickup truck and I'm full of American pride
I keep a Bible on my table and a flag out on my lawn
And I don't believe in minding no one's business but my own
Now I love them Rambo movies
I think they make a lot of sense
And it's a shame old John Wayne didn't live to run for President
And I don't care what nobody says I don't trust old Gorbachev
I don't know who turned him on, it's time to turn him off


Albummet som sangen stammer fra hedder: Simple Man. Redneck-Country når det er mest, tja bedøm selv ud fra teksten.

Personlige stemmer

Ved folketingsvalget 13. november 2007 fik Pia Kjærsgaard 47611 personlige stemmer.

Tja... Bum... Bum

onsdag den 5. december 2007

Ymer

Næringsindholdet pr. 100g ymer er ca:
Energi 300 kj
Protein 5,6g
Kulhydrat 3,6g
Fedt 3,5g
Kalcium 203 mg
Riboflavin 0,18 mg


Men der skal altså ymerdrys på før det kan spises.
Det er et stykke tid siden jeg sidst postede banaliteter, men nu er jeg tilbage......

fredag den 27. april 2007

Muserne

Der er 9 muser. De har hver en videnskab, som de beskytter og hjælper. De 9 muser og deres videnskab er:

Klio: Historieskrivningen
Urania: Astronomi
Kalliope: Elegien
Melpome: Tragedien
Euterpe: Fløjtespillet
Erato: Elskovsdigtet
Terpsikore: Korlyrik
Thalia: Komedien
Polyhymnia: Dansen

Der er dog en smule uenighed blandt lærde, om dette er de videnskaber, som muserne står for

torsdag den 12. april 2007

Skove

Når man godt kan lide træer, som jeg... Er det godt at vide, at:
I private skove, må man opholde sig fra kl. 7 til solnedgang, mens at i offentlige skove må man være døgnet rundt.

Jep.

Vejrtips

Vi får storm
når katten hvæsser klør.

Køb en kat, så kan man godt skrotte vejrudsigten i tv.

søndag den 8. april 2007

Frihedsgudinden

Frihedsgudinden i New York, har sandaller på.

Tja. Hun måtte godt yde lidt mere indflydelse på USA's befolkning.

Savuka-guldminen

Det længste mennesket endnu har boret sig ned under jordens overflade er 3,7 kilometer. Det er "selvfølgelig" i en guldmine, nemlig Savuka-guldminen i Sydafrika. Savuka betyder "stige op" på zulu.


Den dybeste mine hedder "stig op". Det er da lidt ironisk.

Marseillaisen

Der er to udgaver af den danske oversættelse af Marseillaisen. Første vers lyder således i de to versioner:

1. Version
Afsted i børn af fædrelandet,
oprunden er nu hæderens dag.
Tyranniet har vi forbandet,
:/: rejser mod os sit blodige flag. :/:
Kan du høre i lejren det toner
af råb fra den vilde soldat,
om lidt så kværker den krabat
i vor arne vore børn og koner!
:/: Til våben alle mand!
Slut kreds og holder stand!
Afsted, drag med,
flyde skal blod i strid smudsig flod! :/:

2. Version
Frankrigs Sønner! Op nu at fægte,
ærens dag for vort hjemland er nær!
Tyranniet os atter vil knægte
:/: ser I fanens det blodige skær :/:
Kan I høre de brølende skarer,
hvor de stormer som rasende frem?
Snart de styrter sig over jert hjem.
Hverken børn eller kvinder de sparer.
:/: Til våben franske mand!
Slut sammen og hold stand!
Til kamp, hver mand!
De frækkes blod skal farve Frankrigs land. :/:

Jeg synes begge versioner er fantastiske. Der er lidt mere gang i den, end "Der er et yndigt land".

Evangelierne

De fire evangelister, Matthæus, Markus, Lukas og Johannes, fortæller om Jesu liv, men adskiller sig i stil og enkeltheder. De første tre kaldes: synoptikerne og støtter sig til hinanden. Johannes derimod skrev et såkaldt åndeligt evangelium.

Jep. Det er nemlig rigtig, hvis man tror på den slags.

onsdag den 4. april 2007

Rotterdam

Rotterdam er Hollands næststørste by.

Man kan også anskue hele Holland som et sammenvokset urban miljø.

tirsdag den 3. april 2007

Nirvana

Den dollars-seddel der er på forsiden af Nirvanas plade Nevermind, er en 1-dollar seddel med seddelnummer: L94998746B.

Der ud over er der vist kun at sige, at det er et super album. Smells Like Teen Spirit var årtiets vigtigste sang, måske kun overgået af Scatman (Ski-Ba-Bop-Ba-Dop-Bop).

Favoritten

Denne ret bærer navnet favoritten, og det er ikke svært at gætte hvorfor.

4 skiver skinke
4 skiver toast brød
smør
2 bananer
1 bundt dild
4 spsk. mayonnaise
2 dl. reven ost

Skær skorperne af brødet og smør det. Skær bananerne i skiver og læg dem på toasten. Læg derefter skinken ovenpå. Klip dilden og drys den over skinken (gem lidt af dilden). Smør mayonnaisen på. Drys osten på. Sæt "favoritterne" i ovnen i 15 min. ved 175 grader. Pynt med den tiloversblevne dild.

Mums.............

søndag den 1. april 2007

Finsensvej

Finsensvej på Frederiksberg hed tidligere lampevej, men man besluttede at ændre navnet, da var begået et mord på vejen, som gav vejen et dårligt ry. Vejen fik navnet Finsensvej efter Niels Finsen.

Denne information er da guld værd.

lørdag den 31. marts 2007

Ordsprogenes Bog

Mangens snak er som sværdhug, de vises læger. Sanddru læber består evigt, løgnetunge et øjeblik.
De, som smeder ondt, har svig i hjertet; de, der stifter fred, har glæde.
Den retfærdige times der intet ondt, gudløse oplever vanheld på vanheld.
Sl.32,10

Tja.... Med disse ord fra Biblen, er det let at drage paralleller til politikerne på Københavns Rådhus.

Øl

Der findes mange forskellig øltyper bl.a.
Altbier
Barley Wine
Belgisk Stærk-ale
Biere de Garde
Bitter
Brown Ale
Cream Ale
Dortmunder
Dunkel
Helles
Hvede Øl
India Pale Ale
Irish Red Ale
Kölsch
Lambic
Märzen
Mild Ale
Old Ale
Pale Ale
Pilsner
Porter
Rauchbier
Rye Beer
Rød Ale
Saison
Schwarzbier
Scottish Ale
Steam
Steinbier
Stout
Trappist
Wienerøl
Witbier

Uhm........... Jeg er helt tørstig efter at have skrevet listen.

Bakgammon

Den egyptiske kong Tut-Ankh-Amon fik et backgammonspil med i sin grav. Det var fordi han spillede det så tit og var så begejstret for spillet.

Det vil jeg også have.

torsdag den 29. marts 2007

Kameler og lignende dyr

En kamel eller en dromedar er drægtig i 11-13 måneder. En dromedar har kun en pukkel. Kameler og dromedarer behøver slet ikke drikke, hvis de opholder sig i tempererede områder. Lamaer har slet ingen pukkel, men er i slægt med kamelen. Lamaen finder sig kun i at blive lastet når den er i flok. Lamaer kan spytte meget ubehageligt. Lamaer (dyrene) har ikke noget med de tibetanske lamaer (buddhist-munkene) at gøre.

Lamaen er klart min favorit. Altså dyret.

Kunstnernavne

Jerry Lewis hed egentlig Joseph Levitch.

Jeg synes at hans rigtige navn er federe.

onsdag den 28. marts 2007

Skolelærere

Mao Tse-tung var uddannet skolelærer. Benito Mussolini var uddannet skolelærer.

Disse informationer står frit for at fortolke.

Slaveri

Mellem 1500 og 1870 sendte europæerne ca. 12 millioner afrikanere som slaver over Atlanten. Danmark deltog i denne transport med ca. 100.000.

Jeg gad godt vide hvad tallet er efter 1870 og frem til i dag.

tirsdag den 27. marts 2007

Elefantordenen

Elefantordenen er den fornemste danske orden. Hovedelementet i dekorationen er en guldelefant. Som ridder af Elefantordenen optages næsten udelukkende fyrstelige personer, dog har generalerne Eisenhower og Montgomery modtaget ordenen. Ja selv Idi Amin har modtaget den.

Jeg forstår ikke hvorfor ordenen er opkaldt efter en elefant. En elefant??? Hvorfor har man ikke opkaldt den efter et dyr, der faktisk findes i Danmark, som grævlingen eller minken.

Bismarck

Hovedstaden i den amerikanske stat North Dakota er Bismarck. Det tyske slagskib, som da det blev sænket 24. maj, 1941, var verdens største, hed Bismarck. Bismarckbjergene er en bjergkæde i det østlige Guinea, og øgruppen Bismarckarkipelaget ligger lige i nærheden af Ny Guinea.

Det er da sjovt, så mange steder Otto von Bismarck har sat sit fingeraftryk. Og så har jeg endda ikke nævnt Bismarck-klumper (før nu).

mandag den 26. marts 2007

Hunde

Tamhunden er beslægtet med ulven, fra hvem den muligvis nedstammer, samt med sjakalen og dingoen. Hunden er menneskets ældste husdyr og er ved forskellige krydsninger og udvalg, spaltet op i et stort antal racer.

Hunde er en af mine yndlingsaversioner. Jeg har som sådan ikke noget imod dem, jeg forstår dem bare ikke.

Inch

1 Inch svarer til 2,54 cm.

Tag denne oplysning til jer, hvis I kommer til et eller andet forhistorisk land, hvor man stadig regner med sådanne måleenheder.

søndag den 25. marts 2007

Walt Disney

Slægtsnavnet Disney stammer oprindeligt fra den normanske landsby Isigny. Navnet udviklede sig først til D'Isigny og senere blev det angloficeret til Disney.

Man kan synes meget om Disney Koncernen i dag og Michael Eisner i særdeleshed, men Anders And er sgu sjov.

Den offentlige sektor

I 1992 var partiet Venstres politik, at der skulle være en god og velfungerende offentlig sektor, der dog samtidigt skulle beskæres med 100.000 ansatte over de næste ti år.

Jeg ved ikke hvad Venstres politik er i dag, men der er noget der tyder på, at den offentlige sektor er på vej til at blive en banalitet.

lørdag den 24. marts 2007

Febertræ

Febertræet er et eucalyptustræ, der kan blive op til 40 meter højt. Desuden er det hurtigtvoksende. Der er desværre ikke hårdfør i Danmark.

Endnu en banal information om et træ.

Neil Young

På Neil Youngs plade Harvest, optræder følgende nr.:
1. Out On The Weekend
2. Harvest
3. A Man Needs A Maid
4. Heart of Gold
5. Are You Ready For The Country?
6. Old Man
7. There's A World
8. Alabama
9. The Needle And The Damage Done
10. Words (Between The Lines Of Age)

Der ud over vil jeg bare sige, at det er virkelig et fedt album. Især synes jeg Alabama og Words fænger rigtig fint.

fredag den 23. marts 2007

Paddehatte

På en skyfri morgen, Klokken 8.15, 6. August, 1945, nærmede 3 amerikanske B-29 flymaskiner sig Hiroshima. Over den centrale del af byen, kastede det ene af flyene fra 31600 fods højde en enkelt atombombe. Bomben faldt meget hurtigt i 43 sekunder, hvorefter den ved 1800 fods højde eksploderede i stort brag, og spredte varmebølger og radioaktivt materiale ud over byen. 15 minutter efter eksplosionen begyndte en sort regn ladet med radioaktive partikler. Det forsatte med at regne i to timer. Derefter aftog regnen, men det støvregnede i endnu 6 timer.

Tja, der er nok nogen, der vil mene, at det ikke er en banalitet. Men dette synspunkt ser ikke ud til at blive delt af nogle nationer. I hvertfald ikke hvis man skal dømme ud fra hvordan nationernes magthavere opfører sig udenrigs- og indenrigspolitisk.

Kællingeknude

En kællingeknude kan normalt forstås, som et råbandsknob, der er slået forkert. Enderne på rebet lægges i en tørn, hvorefter tamperne lægges i endnu en tørn, men tamperne kommer ikke ud parallelt om egen part. Knobbet er meget upålideligt, og bør ikke anvendes. Istedet bør man benytte sig af et råbåndsknob.

Ja det er jo faktisk en meget brugbar oplysning.

torsdag den 15. marts 2007

Ansjosroulade

Dagens banalitet er en madopskrift. Jeg har ikke afprøvet eller smagt den, men den lyder rigtig lækker. Især hvis man kan lide ansjoser eller roulade.

Ansjosroulade
Ingredienser (4-6 pers.)
25 g. margarine
1 dl. hvedemel
3 dl. mælk
2 dl. fløde
3 tsk. ansjoslage
3 æg
½ tsk bagepulver
Fyld
3-4 løg
1 ds. ansjoser
100 g. reven ost
1 dl. hakket persille

Fremgangsmåde
1. Smelt fedtstoffet i en gryde og bag op med hvedemel, mælk
og fløde til jævn dej. Kog godt igennem. Tilsæt ansjoslagen.
2. Tag gryden fra varmen. Skil æggene. Rør æggeblommerne i
dejen een ad gangen. Rør bagepulveret i.
3. Pisk æggehviderne helt stive og vend dem i. Beklæd en
bradepande (25*35 cm) med bagepapir. Hæld dejen i. Bag ca. 20
min. ved 225 grader. Sval let af.
4. Pil løgene og hak dem. Kog dem klare i lidt fedtstof.
Bland med finthakkede ansjoser, det meste af osten og
persillen. Fordel fyldet over rouladebunden.
5. Rul tæt sammen oglæg rouladen med sammenføjningen nedad på
en beklædt bradepande. Drys resten af osten over.
6. Gratiner ca. 8. min ved 250 grader eller grill.

Uhm... Så er der bare at sige god fornøjelse i køkkenet.

onsdag den 14. marts 2007

Tycho Brahes Dage

Tycho Brahe beregnede sig frem til, at der er 32 dage i året, som vil være uheldige, for alle dem som foretager sig noget vigtigt.
De 32 Tycho Brahes dage er:

Januar: 1., 2., 4., 6., 11., 12. og 20.
Februar: 11., 17. og 18.
Marts: 1., 4., 14. og 15.
April: 10., 17. og 18.
Maj: 7. og 18.
Juni: 6.
Juli: 17. og 21.
August: 20. og 21.
September: 16. og 18.
Oktober: 6.
November: 6. og 18.
December: 6., 11. og 18.

Og så vil jeg bare lige nævne, at idag er en Tycho Brahes Dag.

tirsdag den 13. marts 2007

Hesteskokast

Indenfor sportsgrenen hesteskokast får man point ved at kaste en specielt udformet hestesko imod en pæl der står henholdsvis 10m (for kvinder) eller 14m (for mænd) væk fra kasteren. Hesteskoen skal lande indenfor 15 cm fra pælen for at give point. Hvis hesteskoen går i stykker eller knækker gives der ikke point.

Sport er en af mine helt store lidenskaber, og så vil jeg bare sige, at jeg stadig venter på at hesteskokast bliver optaget på det olympiske program.

mandag den 12. marts 2007

Abrikostræer

Abrikostræet dyrkes som frugttræ i Sydeuropa, mens det længere nordpå bruges som espalierplante. Træet er ikke hårdfør i Danmark.

Der ud over vil jeg bare sige, at træer er et af mine yndlingsemner.