fredag den 27. april 2007

Muserne

Der er 9 muser. De har hver en videnskab, som de beskytter og hjælper. De 9 muser og deres videnskab er:

Klio: Historieskrivningen
Urania: Astronomi
Kalliope: Elegien
Melpome: Tragedien
Euterpe: Fløjtespillet
Erato: Elskovsdigtet
Terpsikore: Korlyrik
Thalia: Komedien
Polyhymnia: Dansen

Der er dog en smule uenighed blandt lærde, om dette er de videnskaber, som muserne står for

torsdag den 12. april 2007

Skove

Når man godt kan lide træer, som jeg... Er det godt at vide, at:
I private skove, må man opholde sig fra kl. 7 til solnedgang, mens at i offentlige skove må man være døgnet rundt.

Jep.

Vejrtips

Vi får storm
når katten hvæsser klør.

Køb en kat, så kan man godt skrotte vejrudsigten i tv.

søndag den 8. april 2007

Frihedsgudinden

Frihedsgudinden i New York, har sandaller på.

Tja. Hun måtte godt yde lidt mere indflydelse på USA's befolkning.

Savuka-guldminen

Det længste mennesket endnu har boret sig ned under jordens overflade er 3,7 kilometer. Det er "selvfølgelig" i en guldmine, nemlig Savuka-guldminen i Sydafrika. Savuka betyder "stige op" på zulu.


Den dybeste mine hedder "stig op". Det er da lidt ironisk.

Marseillaisen

Der er to udgaver af den danske oversættelse af Marseillaisen. Første vers lyder således i de to versioner:

1. Version
Afsted i børn af fædrelandet,
oprunden er nu hæderens dag.
Tyranniet har vi forbandet,
:/: rejser mod os sit blodige flag. :/:
Kan du høre i lejren det toner
af råb fra den vilde soldat,
om lidt så kværker den krabat
i vor arne vore børn og koner!
:/: Til våben alle mand!
Slut kreds og holder stand!
Afsted, drag med,
flyde skal blod i strid smudsig flod! :/:

2. Version
Frankrigs Sønner! Op nu at fægte,
ærens dag for vort hjemland er nær!
Tyranniet os atter vil knægte
:/: ser I fanens det blodige skær :/:
Kan I høre de brølende skarer,
hvor de stormer som rasende frem?
Snart de styrter sig over jert hjem.
Hverken børn eller kvinder de sparer.
:/: Til våben franske mand!
Slut sammen og hold stand!
Til kamp, hver mand!
De frækkes blod skal farve Frankrigs land. :/:

Jeg synes begge versioner er fantastiske. Der er lidt mere gang i den, end "Der er et yndigt land".

Evangelierne

De fire evangelister, Matthæus, Markus, Lukas og Johannes, fortæller om Jesu liv, men adskiller sig i stil og enkeltheder. De første tre kaldes: synoptikerne og støtter sig til hinanden. Johannes derimod skrev et såkaldt åndeligt evangelium.

Jep. Det er nemlig rigtig, hvis man tror på den slags.

onsdag den 4. april 2007

Rotterdam

Rotterdam er Hollands næststørste by.

Man kan også anskue hele Holland som et sammenvokset urban miljø.

tirsdag den 3. april 2007

Nirvana

Den dollars-seddel der er på forsiden af Nirvanas plade Nevermind, er en 1-dollar seddel med seddelnummer: L94998746B.

Der ud over er der vist kun at sige, at det er et super album. Smells Like Teen Spirit var årtiets vigtigste sang, måske kun overgået af Scatman (Ski-Ba-Bop-Ba-Dop-Bop).

Favoritten

Denne ret bærer navnet favoritten, og det er ikke svært at gætte hvorfor.

4 skiver skinke
4 skiver toast brød
smør
2 bananer
1 bundt dild
4 spsk. mayonnaise
2 dl. reven ost

Skær skorperne af brødet og smør det. Skær bananerne i skiver og læg dem på toasten. Læg derefter skinken ovenpå. Klip dilden og drys den over skinken (gem lidt af dilden). Smør mayonnaisen på. Drys osten på. Sæt "favoritterne" i ovnen i 15 min. ved 175 grader. Pynt med den tiloversblevne dild.

Mums.............

søndag den 1. april 2007

Finsensvej

Finsensvej på Frederiksberg hed tidligere lampevej, men man besluttede at ændre navnet, da var begået et mord på vejen, som gav vejen et dårligt ry. Vejen fik navnet Finsensvej efter Niels Finsen.

Denne information er da guld værd.