Nøj hvor der stinker - brug hovedvandsæg

Et hovedvandsæg er en lille beholder med en svamp, ofte fremstillet i sølv, som man kunne lugte til, hvis man var ved at besvime pga. stanken. Det var særlig populært i 1600-1900-tallet. Ofte var indholdet salmiakspiritus. I gamle dage kunne der være rigtig mange stink-kilder. Kvinderne gik klædt i indsnørede korsetter hvor sved o.a. rigtig kunne få lov til at udvikle sig, den personlige hygiejne var ikke-eksisterende (i hvert fald målt med nutidens standard), der var åbne latriner, i gaderne lå alt muligt affald herunder døde dyr og eskrementer. Opbevaring af lig var ikke helt på plads og kirkegården lå ofte lige midt i byen. Der er altså været en ualmindelig grim stank i gamle dage.



Det var selvfølgelig kun de rige, der havde hovedvandsæg. De fattige (dvs. langt de fleste) måtte leve med stanken.