onsdag den 20. juli 2011

Foråret kommer til cafeen

Broby Johansen er en populær banalitet, så jeg poster et andet digt fra hans digtsamling blod. Dette er nok det mest kendte, FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN.
Baggrundshistorien om digtet og digtsamlingen er tidligere postet her: Bordelpige dræber ufødt

FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN


GASBLEG STØVLUFT OG SVINDENDE DAGS BLÅ SKÆR
BRYDES MELLEM “WILLIAM SIMPSON”S SKRIGENDE REKLAMER

EN METER OVER GULVET MØJGRØNNE KVADRAT
TUNGT HOLDT I AVE AF ET SVÆRBENET KRAFTPARALLELOGRAM
HÆNGER BILLARDETS SPINATFALMEDE AF PERSPEKTIVET BRAT
TILSPIDSET FIRKANT
HVIDE CIRKELFLADER BEVÆGER SIG I SPIRALER
FRA QUEUERS TERRA-TREKANTER

SPILLER BØJER SIG MED RØDT KUGLE-HOVED
TUNGT KILET FAST I KEGLE-KROP
GULT OVAL-ANSIGT GRINER
DRUKKEN RÆBER (MUND: SORT HUL I GRØNLIGT FJÆS)
SKØGES ÅDSELBLIK KLÆBER VED APACHES LASK-HÆNDER
SKØD VIDER SIG CIRKLENDE

DØR HYLER

TRETTEN ÅRS BLOMSTERSÆLGERSKE KOMMER
ALLE HENDES LEGEMS LINJER ER ELLIPSER
RUMMETS TERNING BLIR ROSENRØDME
STILHED EVIGGRØNNER / BLÅREGNER
BJERG / TRÆ / SØ...

ALFONS ÆTSER HUDLØS
SPANSKGRØN / ZINNOBER
FALDER BAGFRA OVER BUE-SKULDRE

SKRIG BRISTER

PURPURN BLODIG BLÅNER BILLARD-PLAN
UROLIGT GLØDENDE KEGLESNIT VIRVARER
QUEUE ZIG-ZAGER

OMVENDT PYRAMIDE STYRTER OVER OS
BLIKTRAGT-GRAMMOFON SKINGRER
TI / TI / TIER DI / DA
VALMO / VALMI / VALKAJMAKA




Som nævnt i den tidligere banalitet blev hele digtsamlingen forbudt bl.a. fordi den blev anset for at være pornografisk. Hold kæft, hvor var de perverse i gamle dage.

Ingen kommentarer: