Holberg havde sans for ironi, således skrev han, da en bekendt af ham var gjort til hanrej.
Sørens kone
En mark, der af sig selv, usået, korn kan yde
må kaldes ideel, foruden plet og lyde.
En sådan ros, min ven, må og din kone ha,
som blev med barn, endskønt du selv var hjemmefra.
Tja... Det er nok ikke første gang eller sidste gang at sådanne mirakler finder sted.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar