Viser opslag med etiketten Teknologi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Teknologi. Vis alle opslag

torsdag den 7. juni 2012

Det var tungt

Den 18. april 2008 løftede kranen "Taisun" en pram, hvor ballasten var vand. Prammen vejede 20.133 Ton.


20.133 Ton.... Wauw... Og så: Tjo... Bum bum... Endnu en banalitet. Selvom den var tung.

fredag den 3. februar 2012

Den første jernbane i USA

Den første jernbane i USA blev bygget i 1826 i Massachusetts. Det var en lille stenbrudsbane.


Fut fut....

onsdag den 25. januar 2012

Kajak

Qayaj eller kajak betyder: "kano af træ med sælskind, der sejles med pagaj" på inuit.


Og så vender vi den.... Altså kajakken.

søndag den 11. september 2011

Storebælt og Øresund

Storebæltsbroen er 13.401 m. lang. Faktisk består broen af to broer der er henholdsvis 6. 611 m. og 6.790 m. lang. Øresundsbroen er kun en bro og den 7845 m.m lang.


Men verdens længste bro er i Kina. Den er 42, 4 km lang. Wauw. Man kan afholde marathonløb på den.

lørdag den 13. august 2011

Grauballemanden I

Grauballemanden var stort set konserveret, da han blev fundet. Konservatorerne skulle således kun sørge for at processen kunne afsluttes. Han blev derfor lagt i bade i 19 måneder med udtræk af 875 kg. egebark. Derefter var han færdigkonserveret. Så blev han lagt i et bad med tyrkisk rødolie og til sidst smurt ind i glycerin, lanolin og  torskelevertran for ikke at skrumpe.



Og så er han også pænt gammel.

mandag den 8. august 2011

Walkie-Talkie

Den første udgave af en Walkie-Talkie blev kaldt en Handy-Talkie.


Tja... Bum bum.

onsdag den 27. juli 2011

Diamanter

Verdens første kunstige diamanter blev fremstillet i1955 af General Electric. Det skete med 100.000 at. (atmosfæres-tryk) og ved 2700 grader celsius.


Det lyder som en dyr proces...

mandag den 18. juli 2011

Co2 og biler

Hvis man kører 60 km til og fra arbejder i en almindelig benzindrevet bil, så udleder man ca. 12 kg Co2. Hvis man så arbejder 200 dage om året bliver det til 2,5 ton Co2 om året.


Tag toget.

Laika og Jurij

Den 23. november, 1957, blev Sputnik 2 sendt op i rummet med hunden Laika ombord. Den 12. april, 1961, blev Jurij Gagarin opsendt som det første menneske i verdensrummet.


Der er vist en ganske pæn udsigt deroppe fra. Har jeg ladet mig fortælle.

lørdag den 16. juli 2011

Søgefunktion

Nu er der også tilføjet en søgefunktion på banaliteter, så man kan søge blandt dem. Funktionen er lige under etiketter.


Hvad bliver det næste? Der er så mange muligheder.

fredag den 15. juli 2011

Penge II og adsense

Nu prøver jeg at sætte adsense til banaliteter.


Tja... Bum bum. Er ikke overbevist om det er en god idé...

torsdag den 14. juli 2011

Mailfunktion

Nu kan man sende banaliteter med et enkelt klik. Bare tryk på "brevet", under banaliteten.

onsdag den 17. marts 2010

Banaliteter med RSS news feed

Grundet den store interesse for banaliteter har jeg proppet RSS feed på bloggen.


Wauw...

tirsdag den 16. marts 2010

Zeppelin

Grunden til, at en zeppeliner hedder en zeppeliner, er at opfinderen af luftskibet hed: Ferdinand Graf von Zeppelin. Den første opstigning med en zeppeliner fandt sted 2 juli 1900.


Det er rimeligt fedt navn, og jeg tror helt sikkert, at zeppelineren får en renæssance (bare med en anden luftart end brint).

fredag den 12. marts 2010

Michelin

Michelins guidebog indeholder vurderinger af mere end 4000 restauranter. Der gives 1 til 3 stjerner. Det er kun ganske få restauranter der har 3.
Michelin var oprindeligt et firma, som kun producerede bildæk. Men de udvidede forretningen til også at omfatte kort og guidebøger.


Tja... Gummi og mad. Bildæk og stegt lever. Det kan være et fedt....

torsdag den 11. marts 2010

PH-lampen

Skærmene i PH-lampen er formet i logaritmiske kurver, så lyset kan "styres" og ikke fremstår nøgen og blændende.
I 1920'erne blev der produceret mere end 100 forskellige PH-lamper.


Og så er PH's skærmsystem med i kulturkanonen.

onsdag den 10. marts 2010

Løgnedetektor

En løgnedetektor er et apparat, der optegner blodtryk, hjerteaktion og hudfugtighedsgraden (altså sved). Det skulle så kunne anvendes som et hjælpemiddel til at bedømme om en person fortæller sandheden.
Pålideligheden er stærkt omstridt, da apparatet ikke kan skelne om optegnelserne skyldes løgn eller nervøsitet.
En løgnedetektor hedder også en polygraf....


Nu mistede jeg lige min barnetro på amerikanske film og TV-serier, hvor skyld og uskyld ofte afgøres ved hjælp af en løgnedetektor.

tirsdag den 31. marts 2009

Sputnik

USSR satte satelliten Sputnik i kredsløb omkring jorden i 1957.


Og dermed blev vejen lagt til den første kosmonaut; Gagarin.

fredag den 20. marts 2009

Tastatur

Det mest anvendte tastatur kaldes QWERTY. Opkaldt efter rækkefølgen af bogstaver i øverste bogstavsrække (Tjek selv med et enkelt glimt inden der læses videre). Placeringen af bogstaverne er med vilje sat, så det er mest besværligt at bruge!!! Da tastaturet i sin tid blev opfundet til skrivemaskinen kunne "svingarmene" med bogstaverne ikke følge med, hvis man skrev for hurtigt. Bogstaverne på QWERTY tastaturet er placeret, så de bogstaver man bruger mest (på engelsk), er længst fra hinanden, og så langt væk fra de to hurtigste fingre: pege- og langefinger, og placeret i venstre side, fordi de fleste mennesker er hurtigst med højre hånd. QWERTY er derfor bestemt heller ikke ergonomisk godt. Alligevel har ingen af de andre tastatur-systemer, som f.eks. DVORAK, afløst QWERTY.


Vi er vanemennesker. Dårlige vaner. Død over QWERTY!!!!